Change language

  • Dansk Dansk
  • العربية العربية
  • English English
  • Greenlandic Greenlandic
  • Somali Somali

Hjemløsetilbud i København

Find her en oversigt over hjemløsetilbud i København

Københavns Kommune hjælper hjemløse med særlige sociale problemer med fx overnatningstilbud, hjælp til at få egen bolig, råd og vejledning i forhold til sociallovgivningen, misbrugsbehandling eller psykiatrisk støtte. 

I København findes tre typer af overnatningstilbud til hjemløse: herberger og natcaféer efter servicelovens § 110 og nødovernatningspladser finansieret af Social- og Indenrigsministeriets pulje til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud. Den største forskel på en natcafé og et herberg i Københavns Kommune er, at natcaféer er et gratis tilbud med den særlige opgave at sikre, at ingen hjemløse med særlige sociale problemer skal stå uden tag over hovedet om natten.

Herberger:

Københavns Kommune har 512 herbergspladser. Efter Servicelovens § 110 tilbyder Socialforvaltningen i Københavns Kommune midlertidige ophold på herberg til borgere med særlige sociale problemer. Borgere med behov for et midlertidigt ophold kan henvende sig til et tilbud og blive indskrevet direkte i hele landet. Det er borgerens hjemkommune, der betaler for opholdet. Herberget er et socialpædagogisk tilbud, der skal være med til at hjælpe borgeren til at kunne bo i egen bolig. Det koster 99 kr. pr. nat at bo på herberg.

 

  • Herbergcentret, Socialforvaltningen, Sundholmsvej 16, 2300 KBH S
  • Bocentret, Socialforvaltningen, Sundholmsvej 14A, 2300 KBH S
  • KFUM´s Kollegium, KFUM, Artillerivej 161, 2300 KBH S
  • Kollegiet Gl. Køge Landevej, WeShelter, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby
  • Hørhuset, Frelsens Hær, Hørhusvej 5, 2300 KBH S
  • RG60, WeShelter, Rådmandsgade 60, 2200 KBH N
  • Mændenes Hjem, WeShelter, Lille Istedgade 2, 1706 KBH V
  • Herberget Hillerødsgade, Kirkens Korshær, Hillerødsgade 64, 2200 KBH N
  • Forchhammersvej, Socialforvaltningen, Forchhammersvej 18, 1920 Frederiksberg C
  • Ungeherberg Nøjsomhedsvej, Nøjsomhedsvej 12B, 2100 KBH Ø

 

Natcaféer

Københavns Kommune har 120 pladser på natcaféer. Som en del af vinterberedskabet 2016/17 tilbyder Københavns Kommune 20 ekstra pladser - dvs. i alt 140 pladser. Natcaféerne drives ligesom herbergerne efter servicelovens § 110. Natcaféer skal først og fremmest sikre tag over hovedet til hjemløse, som af forskellige grunde ikke vil eller kan bo på en egentlig herbergsplads. Det er et gratis kortere ophold, hvor den hjemløse kan overnatte inden døre. Natcaféerne er som regel kun åbne i sene aftentimer og om natten.

  • Café Klare (Mændenes Hjem), WeShelter, Lyrskovgade 2, 1758 KBH V
  • Mændenes Hjem Natcafé, WeShelter, Lille Istedgade 2, 1706 KBH V
  • Aktivitetscentret, Socialforvaltningen, Sundholmsvej 36, 2300 KBH S
  • Hillerødsgade Natcafé, Kirkens Korshær, Hillerødsgade 64, 2200 KBH N

 

Nødovernatningspladser (primært private organisationer)

Der findes også 154 nødovernatningspladser, som primært er drevet af private organisationer. For mere information ang. hjælp til udenlandske hjemløse, se også Kirkens Korshær Kompasset (in English).

  • Aktivitetscenteret, Socialforvaltningen, Sundholmsvej 36, 2300 KBH S
  • Apostelkirken, Vendepunktet, Saxogade 13, 1662 KBH V
  • Grace, Blå Kors, Baggesengade 7, 2200 KBH N
  • Mariakirken på Vesterbro, Kirkens Korshær og Mariatjenesten, Istedgade 20, 1650 KBH V
  • Den kolde næse (Hørhuset), Frelsens Hær, Hørhusvej 5, 2300 KBH S
  • Hellig Kors Kirken, Kirkens Korshær, Kapelvej 38, 2200 KBH N
  • Stengade, Kirkens Korshær, (åbent året rundt), Stengade 40, 2200 KBH N